Forside

This post is also available in: English

Jeg er kanal for lysets kraft
Direkte kanaliseret musik

Angel by Sosha ©️

Billedet er taget af den fantastiske fotograf www.piadaugaard.dk

Vi lærer af træerne, stenene, vandet, sneen, hvis sjælsaura er en lysende kaskade af alle farver i én: Den hvide farve; Og når vi til tider formår at VÆRE enkelhedens kappe, den mangefarvede kappe, den karakteristiske hvide kappe – kendt verden over i bl.a. Iran, Ægypten, Det Hellige Land, Mundo Maya, Inka-riget, Atlantis, de Keltiske Lande og blandt Inuit-Folket, da træder vi ind i tidløsheden og SER: Læretiden har ingen begyndelse og ingen ende:
Alle religioner er én. Selv kommer jeg fra min egen oprindelse, men hjælper alle uanset tro og hudfarve.
For mange år siden mødte jeg – lidt uventet – Jesus under en trommerejse, og han sagde til mig: “Fra nu af vil din smerte være anderledes. Det tog mig mange år inden jeg forstod hvad han mente, men så opdagede jeg, at jeg igennem disse år – gennem mit arbejde – havde båret andres smerte på mig fysisk og psykisk, og Jesus havde jo været der hele tiden under dette arbejde. Jeg huskede også hvordan jeg som barn protesterede vildt, når nogen sagde til mig: “Det skal du bare lægge på Jesu’ skuldre” og meget bestemt sagde jeg: “Jeg vil gerne hjælpe Jesus, han skal da ikke stå alene!”  Jesus har siden lært mig mange ting; En dag sagde han til mig: “Hvis du forhåner muslimerne er jeg muslim, hvis du forhåner jøderne er jeg jøde, hvis du forhåner de ikke-troende er jeg ikke troende” osv… og for hver af disse mennesker stillede han sig der, i deres sted.. hvis de ønskede det.

Graalsbærer – Kristusenergien manifesteret på jorden:
Den Hellige Graal afbildes oftest som et bæger eller en sten, ofte den grønne sten, som sagdes at falde ud af Lucifers krone da Ærkeenglen Michael sendte ham ned på Jorden.
I virkeligheden er den bevidstheden i hjertet, som gør det muligt at se og føle andres smerte fysisk og psykisk.
Vi har tre måder at tænke på: Vor logik, som vi kan vælge at forbinde med vor spiritualitet gennem det tredie øje, pinealkirtlen og hypofysen (den violette stråle, pandechakraet), hvorigennem vi kan opnå en højere bevidsthed, vort hjerte (den grønne stråle, hjertechakraet), og vore instinkter (den gule stråle, vort solar plexus).
Det er klogest at bruge en kombination af alle tre måder at tænke på, men hvis i tvivl, så lyt mest til dit hjerte.
Indenfor Aura-Soma er der en kvintessens, der hedder Den Hellige Graal, den er olivengrøn – en blanding mellem den gule og den grønne, så dette er bevidstheden i hjertet.
Nogle mennesker er gralsbærere, simpelthen fordi de kan gøre og føle ovennævnte, mange mennesker har i tidligere liv vogtet de hellige kilder.
Min sjælsaura er den lys violette farve, og som gralsbærer føler og arbejder jeg med alle levende væsners fysiske og psykiske smerte gennem bevidstheden i mit hjerte.

GRAALS-REJSERNE ER NU FLYTTET TIL DANMARK

AVALON – Glastonbury. Siden tidernes begyndelse har præster og præstinder rejst til Avalon for at undervise og for at lære. De kom fra Lemurien, Atlantis, Ægypten og Det Hellige Land, de kom fra hele verden. Jesus kom også til dette sted som barn sammen med Maria Magdalene. Han sejlede på Josef af Ariamtheas skib. Den Josef, der siden, ifølge den gamle legende i Glastonbury plantede sin stav i jorden på Wearyall Hill og “Tog 12 “hide” land i eje” – een “hide” er det land, der var tilstrækkeligt stort for en landbofamilie –  tre af de gamle hjørnesten er der endnu. Dette sted bærer det æteriske aftryk i sin jord og i sine hellige kilder af alle menneskenes viden, så derfor er Chalice Well Garden dedikeret et World Peace Centre. Faktisk er det hele Verdens Hjertechakra. I begyndelsen af 2021 fik jeg besked på at allokere denne rejse til Danmarks Hjertechakra, som er Himmelbjerget.

MONTSERRAT: Dette er stedet hvor den Hellige Graal viser sig for dig, men kun hvis du giver slip, og når du gør dette er du forbundet til alle levende væsner. Dette sted bærer det æteriske aftryk i sin jord og i sine hellige kilder og sine bjerge af alle stjernerne og planeterne. Dette sted er det Planetære Hjerteckakra. I slutningen af 2021 fik jeg besked på at flytte denne rejse til tempelriddernes ø, Bornholm, som er danmarks Planetære Hjertechakra.

Læs mere om graalsrejserne her: De to Graalsrejser

Avalon/Glastonbury, England


Montserrat, Spanien


Himmelbjerget


Graalsslottet Hammershus