Opfølgningskursus i Clairvoyance/Naturhealing

This post is also available in: English

Opfølgningskursus i Clairvoyance/Naturhealing

Dette kursus forudsætter, at man har deltaget i grundkurset eller at man har haft min. 8 elevtimer hos mig.

Opfølgningskurset vil forløbe som grundkurset, og vi vil her uddybe kendskabet til et væld af clairvoyance og healingsteknikker som fex. extraction (fjernelse af skadelige indtrængninger fysiske som psykiske), soul-retrieval (sjælehentning), cosco-energi, aktivering af et sværd givet af en ærkeengel, DNA-aktivering, arbejde med at transformere og heale mørkets kræfter, forskellige mennesker adfærdsmønstre, clairvoyant kontakt og forståelse af forskellige stjerne- og engle-grupper, fjernhealing, husrensning, integrering af vort maskuline og feminine aspekt – det indre bryllup, forankring i vores slægt tilbage til den i vor slægt, der ligner os mest og som derfor kan forstærke vores energi, at arbejde med farver, frekvenser og lyd.

Intet opfølgningskursus er ens, for vi starter med en afstemning om, hvad de enkelte kursusdeltagere har lyst til at lære.. derfor må du ved deltagelse i efterfølgende opfølgningskurser betale fuld pris.

Husk at medbringe afslappet tøj, sengetøj/sovepose, liggeunderlag, tørklæde el. halstørklæde til at lægge over øjnene under trommerejse og tæppe.

Vi starter fredag aften med afregning, og under aftensmaden bliver der tid til at tale om logistik og praktiske oplysninger.

Hvis du er i besiddelse af en rasle og en tromme, så tag dem med samt eventuelle krystaller eller andre kraftgenstande, som du føler kan hjælpe dig eller andre. Hvis ingen af delene er i din besiddelse, så medbring en tændstikæske med et elastikbånd omkring som rasle.

Under kursusforløbet må der ikke indtages alkohol eller drugs. De, som har brug for medicin må naturligvis tage den og rygere kan ryge i pauserne udenfor ved brug af de dertil anbragte askebægre.

Jeg glæder mig til at se jer igen.