Anemone

Blå Anemone– Monade
Født 21.4.2022. Tværsum 4 Uranus ⛢og Solen☉. De astrologiske symboler illustrerer deres relation, ”blot” har Uranus en pil opad; Den stræber efter noget højere.
Hepatica Nobilis eller Anemone Hepatica
Anemone er græsk og betyder direkte oversat Vindblomst, da Hun lader vinden åbne sine kronblade.
Helligånden – Ruach Kadosh, som direkte oversat fra hebraisk betyder Hellig Vind.
Monade er græsk og betyder enhed; Det er menneskets højeste princip, som samler alle dele af sjælen.
At kunne træde ind i 5. dimension.

Den dag Hun blev født, var 7. dagen i den jødiske påske, Pesach, som fejres, fordi Farao gav jøderne i Ægypten lov til at rejse ud af landet. Og jøderne havde så travlt med at komme ud af Ægypten, at det brød, de havde sat til hævning, ikke nåede at hæve, så den dag i dag spiser man til Pesach kun usyret brød – Matzah, og jøder over hele verden synger: Avadim hayinu bMitzrayim = vi var slaver i Ægypten. Pesach symboliserer frigørelse.

Og det var den 20. dag i Ramadan, hvor muslimer over hele verden fornyr deres fokus på deres spirituelle liv, og hvordan det udleves i praksis i hverdagen. Muslimerne faster i denne tid for at bekæmpe menneskelig stolthed og forbinde sig med Gud.

Den Blå Anemone har længe villet fødes, faktisk i flere måneder. Tålmodigt har hun ventet på, at Danmarks ustadige klima med stærk nattefrost ville tillade det, og endelig åbnede Hun sin KRONblade – lod Helligånden åbne dem.

Den Blå Anemone blev født på en strålende solskinsdag. Sært, at Hun ville fødes helt oppe i Sunds hos min veninde Annes nabo – indtil naboen umiddelbart efter afslutningen af fødslen tørt bemærkede…at de tidligere ejere af huset var gode venner med Kaj Munk, som havde bragt anemoner med til et besøg, og disse var så blevet plantet i haven! Det er i sandhed en magisk verden, vi lever I. For hvem kender ikke Kaj Munks digt, Den Blå Anemone, om den lille, tilsyneladende sårbare blomst, som ikke lader sig kue. Det er ikke blot Den Blå Anemone, det er Kaj Munks Blå Anemone!

  • Da Afrodite sørgede over sin elskers død, faldt hendes tårer til jorden og blev anemoner.
  • Da Jesus døde på korset, voksede den blå anemone frem ved korsets fod fordi Jomfru Marias sørgede så dybt.

Og jeg satte mig altså sammen med Anne og hendes nabo, Bodil Isabella på prinsesse Isabellas fødselsdag i sidstnævntes have, og straks talte Anemone og sagde:

”Blot at være…

”Når du har oplevet en ufattelig angst, eller når du har mistet så stor en del af din sjæl, at du ikke tror du kan finde vej, viser jeg vejen og forbinder atter dine følelser med din monade, hvorved du atter finder dig selv, og angsten forsvinder.”

”Jeg lader menneskenes fejlagtige antagelser ligge og søger lyset.”

”Johannes 14:6 ” “Jesus sagde til ham: ‘Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig.’ ” Vi har alle brug for en mester som vejviser. Om det er Jesus eller en anden mester er ikke væsentligt, men det skal være en rigtig mester.”

”Anemone – enigma (mysterium) – monade – Ruach Kadosh (Helligånden) – ærlighed – frihed – tillid – centrering – forløsning – befrielse – den glæde, der kommer af forventning uden at forvente noget – afslappethed sikkerhed og ro i al sårbarhed – enkel væren – stille oprører mod diktatur ved blot at være – vinden bringer sandhedens budskab frem fra stemmer, man troede var bragt til tavshed, de tavse stemmer, som i deres stilhed byder overmagten trods.”

.. En blomst, som allerede var faldet, skulle ned i Sølverkilde-vandet og spredte beskyttelsens, uendelighedens og det ubegrænsedes blå kappe ud til vandet, ud til hele verden.

”Min faldne blomst bringer kærlighedens og uskyldens budskab ud i verden, thi jeg står for fred, frihed og ikke-vold; Jomfru Maria og Kristus i skøn forening, som den, der gav liv til frelsen, og den, som døde for vore synder.”

”Aldrig opgiver jeg håbet, altid bevarer jeg troen på det gode, thi jeg hviler så tæt på mig selv, at jeg gennem min monade bliver ganske udødelig. Jeg danser med vinden i en ikke-voldelig ghost dance*, som gør, at jeg aldrig kan dø, for jeg lever igen, og igen… og igen.”

”Der er altid en udvej, der er altid en åben dør, ingen kan tvinge dig mod din vilje, hvis du går ind i centrum af din udødelige sjæl. Aldrig behøver du at forsvare dig, når du kender din ret, for det drejer sig om blot at være.”

”Et stykke af himlen er jeg, og mine kronblade åbnes af vinden hver morgen, igen og igen i livets evige dans.”

”Jeg er ikke til fals for penge og letkøbte ord, jeg hviler i mig selv, og dog vokser jeg i flok.”

”Min sejr er bittersød, om du tror, at usynlige sejre ikke har værdi; Men, den usynlige sejr er min, vil altid være, thi den rummer den største værdi, for den som ved; Jeg går sagte på jorden og stille med dørene, deri ligger min styrke.

Jeg sletter og renser din smerte i din fortid, for den har aldrig været. Det er forbi nu.

Til Anne sagde Den Blå Anemone: ”Man skal stille krav til sig selv, forbinde sig til alt det væsentlige og give slip på alt det uvæsentlige.”

*Ghost Dance opstod i 1869 blandt den oprindelige befolkning i USA, efter at en Ældste, Wodziwob i flere syn havde set, at de aldrig kunne dø, når de kæmpede således mod den hvide mand, der på det tidspunkt allerede systematisk havde udryddet en stor del af den oprindelige befolkning.

Den Blå Anemone hører til ranunkelfamilien.

Anemoner findes i mange farver, den blå anemone beskytter mod skadelige indtrængninger og siges at rense din lever for allerede påførte skader. Den siges at hjælpe mod panikangst, alvorlige traumer og længerevarende angst. Den siges også at hjælpe i sårbehandling, samt mod kræft. Den blå anemones latinske navn, hepatica, betyder lever, for dens blade har form som leverlapper.