Graalsrejse – Pilgrimsrejse til Glastonbury

This post is also available in: English

Graals-Rejsen – Pilgrimsrejse til Glastonbury

Oplev druidernes ældgamle mysterier på en 7 dages spirituel rejse til Glastonbury, som kombinerer spirituelle oplevelser og rejsemål med et intensivt gralskursus, der er blevet mig kanaliseret ned af Maria Magdalene og Jesus, som rejste til dette sted, også kaldet Avalon, mange gange i deres liv.

På vejen til Glastonbury fra lufthavnen besøger vi Stanton Drew, den anden største stencirkel i England, som rummer en dyb både maskulin og feminin energi, og hvorfra vi kontakter de øvrige stencirkler på verdensplan.

Baseret på de gralsrejsendes energier, vil De Højere Magter på forhånd tage stilling til hvilke af de tre følgende rejsemål vi skal besøge.

Besøg byen Bath hvor den clairvoyante gudinde Sul, som romerne kaldte Sulis hersker, her i de Romerske Bade kan I mærke hvorledes den kraftige ild-og-vand-søjle, der springer op af jorden i Bath med stor kraft forstærker menneskenes clairvoyante evner og deres erindring om hvem de er og hvor de kommer fra, til sidst afslutter vi med evensong i Wells Cathedral.

Se Stonehenge, som ligger på en leyline kaldet Syrius Linien, som bl.a. går igennem Nacza og Cusco i Peru, pyramidekomplekset Tetihuachan i Mexico, Troja og New York. Se ikke mindst Avebury – sidstnævnte er den største stencirkel i Storbritannien, samt West Kennet Long Barrow, som ligger ikke langt fra River Kent’s udspring, og Silbury Hill, den største menneskeskabte høj i Europa. Alle disse steder ligger på Sankt Michaels Linien og Marys Linien ligesom Glastonbury Tor.  Hvis vi kan nå det, afslutter vi med evensong i Wells Cathedral.

Tag til Tintagel – det fantastiske sted yderst på Cornwalls Klipper hvor Kong Arthur siges at være født og som også, ved sin fod har Merlin’s Cave, som kun kan betræde ved ebbe. Besøg også St. Piran’s hellige kilde og St. Piran Trethewy’s lille kirke og gå langs en magisk elv omgivet af elver til Magical Waterfall hvor det er muligt at meditere bag vandfaldets slyr – hvis du altså ikke er bange for det kolde vand.

Under den kommende gralsrejse vil vi søge at kombinere to af disse muligheder, som vi har gjort her i foråret, og den samlede pris er baseret herpå. I kan dog spare 800 kr. hvis hele gruppen vælger en af de to udflugtsdage fra.

Se et eksempel på dagsprogram: Klik her, vil du med til Avalon 4.-10. oktober, er der ledige pladser. Tilmeld tidligt, da flybilletten som regel er billigst i starten.

Se også billeder med beskrivelse fra Graals-rejse efteråret 2016 her:
Billeder fra turen til Glastonbury

Selve gralskurset blev kanaliseret ned til mig af Maria Magdalene i julen 2007, og har en dybt transformerende virkning på dit hjerte-chakra. Alt afhængig af, naturligvis, hvor nemt du tør overgive dig til Kærligheden.

I starten var det en workshop, som varende en enkelt dag, men kurset virkede så voldsomt på folk, og gik så dybt, så det blev nødvendigt at udvide det. Først med endnu en dag, og siden til at omfatte en hel weekend – og nu varer det næsten en uge, stadig er prisen for selve kurset den samme, som hvis det havde været en af mine mere “almidelige” kurser.

Jeg har også en del faglig viden herom, idet jeg er medlem af en druideorden, the OBOD, læs om min orden her. Druiderne var de første til at acceptere kristendommen overhovedet, udenfor Det Hellige Land, og den viden som Jesus og Maria Magdalene videregav på deres hyppige rejser med Josef af Arimathæa til den hellige ø Avalon (byen Glastonbury idag) findes her i sin ældste form. Desuden er Avalon alias Glastonbury hele verdens hjertechakra, og bjerget The Tor i Avalon er således også forbundet med Himmelbjerget, som er Danmarks hjertechakra.

Gralskurset er dybt transformerende for dit liv, da der arbejdes med hjerte-energien samt det at blive født på ny ind i din sande sjæls-form, Maria Magdalene har fortalt mig, det er det mest kraftfulde af alle kurserne og så meget anderledes end de andre, dette fører for mange til en stærk personlig udvikling på mange planer. Ofte hænder der endda mirakler.

I dyb kontakt med De Højere Magter vil jeg starte med at fortælle den ældgamle historie om Den Hellige Graal på et langt dybere hjerte-plan end de fleste kender til, derefter vil jeg gå ind og fortælle om druidernes placering i denne sammenhæng.

Jeg vil fortsætte med at fortælle om druidernes lære og indvielsestrin og derefter ved harpens hjælp føre deltagerne ind i nogle dybt healende guidede meditationer baseret på de fem graals-symboler, som ligger fremme på et ganske særligt alter, disse meditationer vil forstærke deltagernes hjerteenergi og følsomhed overfor deres medmennesker, samt sætte dem i forbindelse med forskellige keltiske energiformer, som bringer dem ind i de dybeste graals-mysterier og sætter dem i forbindelse med den stærkt healende spirituelle opvågnen der følger af at kunne overgive sig fuldt og helt til Kraften i og omkring os.

Vi skal arbejde med en kraftfuld symbolverden, hvor naturligvis den Hellige Graal har en central plads, dog også bakket op af de øvrige graalssymboler, sværdet Excalibur, stenen og gralsspydet, samt naturligvis det femte element, elementet æter, Caer Wydyr, som repræsenterer selve Kærligheden i Hjertet og binder alle elementerne sammen til en helhed.

Efterfølgende vil deltagerne have mulighed for at beskrive deres oplevelser, og Sosha vil med sin clairvoyance og sit lys forstærke og klare den enkeltes oplevelse.

Disse stærke, stærke indtryk vil løbende blive manifesteret på mange planer i os under kurset gennem udførelse af praktisk ceremonielt arbejde samt at kunne arbejde mere intensivt med os selv og andre i forbindelse med graals-symbolerne.

Rejsen
Gralskurset fik i år 2012 endnu en dimension føjet til, da det på kraftig opfordring fra mange mennesker blev afholdt i det tidligere Avalon: Byen Glastonbury i England, som om nogen by bærer de hellige fodspor af den lære Maria Magdalene og Jesus bragte til druiderne.

Yderligere – meget omfattende – materiale samt Maria Magdalenes Lysøvelse vil blive udleveret undervejs på pilgrimsrejsen.

Vi rejser på individuelle billetter, derfor kan du flyve fra København, Billund, Aalborg eller Hamborg hvorefter vi alle mødes i Amsterdam (Schiphol) lufthavn/ Paris (Charles DeGaulle) eller Bruxelles Lufthavn og sammen flyver vi så det sidste stykke til Bristol.

Overvejer du om det er noget for dig at tage med på rejsen, er du velkommen til at ringe til mig.

brightest blessings
Sosha
/|\