This post is also available in: English
Hjortetunge – Herre, hør mit råb
Asplenium Scolopendrium
Født 7.7.2019 = ♾
Ved Hjortetunges fødsel gik Merkur retrograd og der var sol- og måneformørkelse:
Slip det gamle, træd ud af dit selvskabte fængsel, en dør bliver åbnet.
Da Sosha gik op på Chalice Hill med det formål at se Wearyall Hill så hun i et syn en brændende stav på toppen af en sovende drage, der snart ville vågne. Da hun så tilbage mod Chalice Well Garden bemærkede hun, at der var krager, der talte og en ravn på toppen af Little St. Michael’s.
Sosha havde en drøm natten før om krig i en stor engelsk by. Simon fortalte siden, at bombardementet af London fandt sted den 7.7.2005, talværdi 21, en engel på hver skulder. I The Tower of London holdes ravne, for man siger, at hvis de forsvinder derfra, vil kronen falde.
Sosha havde endnu drøm, hvor hun var i Afrika, og sammen med en afrikansk mand skulle hun besøge en Prisoner of Peace, en Fredsfange. Der var noget kongeligt, noget Rastafari over det… Rastafari bevægelsen og Haile Selassie som Afrikas messias, og tanker fra Gandhi, Martin Luther King, Nelson Mandela…. Og Jesus.
Aftenen før i the Upper Room mødte Sosha Jesus, som sagde ”Vend den anden kind til”.
Da vi, uden at vide hvilken essens vi skulle lave den dag, blev bragt til brøndhovedet af Den Røde Kilde i Chalice Well Garden, viste Natascha os uden et ord planten, som groede nede under gitterværket på indersiden af selve brønden, altså bag tremmer, og ordet Fredsfange kom endnu engang til mig.
Salme 130: ”Fra dybet råber jeg til dig, Herre, hør min røst.”
Salme 61: ”Herre, hør mit råb”
Og Hjortetunge taler til mig og siger: Jeg er kærlighed. Jeg er visdommens paradoks! Jeg forbinder lys og mørke, det såkaldte rigtige og forkerte, den fysiske og ikke fysiske verden som Den Røde Kildes Vesica Pisces symbol, som forbindes ved hjælp af Ærkeenglen Michaels spyd. Jeg er en fredsfange, der dog kan rejse frit til alle steder i Chalice Well Garden, til alle steder i hele verden. Jeg kan vokse i ekstrem kulde og i ekstrem varme, jeg kan vokse overalt, på klippe, eng, skov eller i ørken og jeg er den medicin der driver giften ud af din krop og din sjæl. Jeg forbinder
- Nefesh (fællesskabets sjæl) med
- Neshama (et menneskes sjæl) med
- Ruach (Helligånden).
Jeg FORBINDER. Jeg er oprører, fredskriger, jeg er ukrudt og dog er jeg en hjemmehørende plante. Jeg skulle ikke have været her i denne have, man bad mig ikke komme her, men se, der er ingen mælkebøtte, ingen cikorie, men her er jeg!
Faktisk kommer jeg fra Afrika, Etiopien, Edens Have, stedet, hvor hele den europæiske race stammer fra. Jeg er Maat’s fjer, for dit hjerte må være så let som en fjer for at kunne træde ind i paradiset, jeg er indianerfjeren, som forbinder Moder Jord med Fader Himmel. Se mine smukke blade, de skinner og glimter og reflekterer alle regnbuens farver, især når de dækkes af dug, regn eller kildevand, jordens helsebringende tårer. Jeg er en regnbuekriger. Jeg elsker ørkenens brønde. Jeg er sendebud fra brønd til brønd, som egernet Ratatosk, der bringer besked fra kronen til rødderne af verdenstræet, den mægtige Yggdrasil, ved hvis fødder er visdommens brønde. Jeg kan være fredens palmeblade palmesøndag, hvor Jesus, så kongeligt alene red mod den visse død. Men jeg kan også række tunge, og fortælle dig sandheden, hvis nogen uretfærdigt fornærmer mig eller andre. Men vende den anden kind til, er mit stærkeste våben.
Jeg bærer fjer, jeg hører til blandt de oprindelige folk. Jeg er en afrikansk høvding.
Når det er vinter, visner og dør jeg, men mine rødder overlever, og når den øverste del af mig dør, giver jeg denne næring til jorden. Jeg kan ikke dø, du kan ikke slå mig ihjel, aldrig!
JEG ER, JEG ER EN FREDSKRIGER.
Eet sprog forbinder os alle, hjertets sprog. Forening, ydmyghed, healing af gamle sår, enkelhed. Jeg har været her længere end du kan huske. Jeg er et bæger som rummer vand, holder og modtager vandets vibrationer. At kunne rumme alt, sin egen krop hvorved opstår sikkerhed over sikkerhed. Selv i katastrofetider er der intet at frygte. Frygtløst at træde ind i mørket. Løven og Enhjørningen. De ultimative nødhjælpsdråber for katastrofetider. I dybet af forvirringen ER JEG. Jesus’s smerte. Stabilitet er den underliggende struktur. Frihed. Hannya Shingiyo = hjertesutraet, en af Zenbuddhismens vigtigste sutraer. Lysstråler.
Kærligheden er den kraft der taler gennem menneskenes tunger. At tale i tunger. I Edens Have krøb den røde og sorte slange hen over jorden, og bregnerne blev svedet og krøllede sig sammen.
De dele der vokser over jorden bruges til medicin. Man bruger hjortetunge til behandling af fordøjelsesproblemer og urinrørsinfektioner.
Første Korinter kap. 13:
Størst af alt er kærligheden.
- Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.
- Om jeg havde profetiens gave, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.
- Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære, men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.
- Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk.
- Den udstiller ikke nogen og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag.
- Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer.
- Kærligheden holder altid fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.
- Kærligheden varer evigt. Profetier vil forsvinde, tungetale vil forstumme, og kundskabsord vil høre op.
- Kundskab er jo ufuldkommen, og profetier er mangelfulde,
- men når det fuldkomne først er der, vil det ufuldkomne forsvinde.
- Da jeg var barn, talte, tænkte og argumenterede jeg som et barn, men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnagtige.
- Vi ser endnu som gennem en tåge eller som i et vandspejl, men en dag skal vi se ansigt til ansigt. Min erkendelse er stadig ufuldkommen, men en dag skal jeg forstå alt til fuldkommenhed, ligesom Gud nu kender mig til fuldkommenhed.
- Der er tre blivende fundamenter: tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.
The Mantram of Unification
The sons of men are one and I am one with them.
I seek to love, not hate;
I seek to serve and not exact due service;
I seek to heal, not hurt.
Let pain bring due reward of light and love.
Let the soul control the outer form, and life and all events
And bring to light the love that underlies the happenings of the time.
Let vision come and insight.
Let the future stand revealed.
Let inner union demonstrate and outer cleavages be gone.
Let love prevail. Let all men love