Kristtorn

This post is also available in: English


Kristtorn
Ilex
Født 21.6.2020. Tværsum 4, Uranus
Uranus: Retfærdighed først. Derfor: Følg ikke nødvendigvis den slagne vej.
Maskulinitet – Den Grønne Mand – Elverkongen Gwyn Ap Nudd – Robin Hood

Til min undren ønskede Kristtorn at blive født dagen efter sommersolhverv. Senere huskede jeg, at Kristtorn i gamle dage sagdes at regere når dagene kortedes, fra sommersolhverv til vintersolhverv. Dette er tiden, hvor manden skal vise Sin styrke. Barnet født af Modergudinden er nu blevet fuldvoksen, og når solen står på sit højeste, vil Han sammen med Modergudinden give liv til børn af Hans Kraft: Blomsternes og afgrødens sæd, træernes og buskenes frugter. Med sine sidste kræfter til Vintersolhverv genføder han sig selv gennem Modergudinden.

Den Grønne Mand (The Green Man) er naturens maskuline vogter og beskytter gennem sin livscyklus: Liv, død og genfødsel. Selve symbolet på Guden i manden, som vi alle bør ære og respektere på lige fod med Gudinden i kvinden. Han bringer Sin livskraft videre til alt levende.

På min morgentur til søen på cykel møder jeg ca. 20 mænd på cykler, som kører den modsatte vej, de smiler og hilser alle på mig. Ved søens modsatte bred står en mand med sin hund.

Min mand havde besluttet at være med til at skabe essensen.

Kristtorn havde fortalt mig, at han ønskede at blive født præcis kl. 12 middag, på hvilket tidspunkt buskens dryade (sjæl) viste sig og transformerede sig om til Bilé, Modergudinden Danú’s partner, og så til Gwyn Ap Nudd, Elverkongen, som siges at bo under Glastonbury Tor. Han sagde:

“I gamle dage var mænd mænd, de elskede den samme kvinde uanset om de kunne få hende eller ej. De drog omsorg for og sørgede for deres familier, og dem, der var under deres beskyttelse. De forsvarede deres jorder og de var ligefremme og ærlige.”

Jeg er spirituel opvågnen, indvielse.
Jeg er styrke, mod og beskyttelse.
Jeg er udholdenhed, vedholdenhed og centrering.
Jeg er præcis, Mattæus 5:37 ”Din tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.”
Jeg er indre styrke og energi og kender min vej. Jeg er god til at lytte, ser skarpt andres synspunkt (mine skarpe blade), og forsvarer alt det gode, positive og nærende.
Jeg er retfærdig på de svages vegne.
Du kan altid regne med mig; Mine blade ændrer sig aldrig, vokser altid. Fem torne, eller mere på hver side, og en der vender fremad og viser vejen.
Ting er som ting er, husk dette hvis du vil vokse.
Jeg gør atter din sjæl hel, og som en kirurg går jeg ind i dit inderste og fjerner dine dæmoner.
Jeg genopretter din krop, tager din gift ud, så du kan leve.
Jeg bringer glæden tilbage i dit liv i vinterens mørke nat, viser dig hvor vigtig uforanderlig kærlighed er: Mine blade er stedsegrønne og mine bær røde, for kærligheden.
Jeg er empati, og jeg vender aldrig ryggen til dem, jeg elsker, som har brug for min hjælp.
Jeg beskytter træer, mine grene er lige, mine blade omslutter.
Tag bestik af målet; Ret ryggen. Jeg er Dog Soldier (indianerne havde Dog Soldiers til at holde udkig efter fjenden).
Jeg er den jeg er. Jeg er nærvær.
Jeg rydder unødige tanker i dit hoved.

Glenten, som bor her på grunden, skriger to gange, tiden er gået. Præcis 25 minutter!

Ilex er giftigt i for store doser, så lav ikke dine remedier selv! Den hjælper mod neurologiske problemer og epilepsi. Den er vanddrivende og hudrensende og kan bruges mod eksem, revner i huden og psoriasis. Den hjælper mod mavekramper og kan bruges mod tarmsygdomme som fex. diarre, irritabel tyktarm, colitis og luft i maven.

Jeg er Løvetand; jeg kalder til kamp mod diktatur og tvang, mod angst og uro, jeg maner til ro og styrke, giver dig MOD.