Tjørn

This post is also available in: English


Tjørn – Forløsning/Frelse
Crataegus
Født mandag den 22.3.2021. Tværsum 3, som numerologisk svarer til Jupiter.
Treenigheden, De tre Stråler af lys /|\ Awen, eller Ohm, verdenslyden
I den keltiske verden hører Tjørn til Mars og hedder Uathe
Dyr: Krage

(Og til jer, som kender til det keltiske alfabet, vil jeg oplyse, at jeg er meget bevidst om, at træerne indtil nu har valgt at blive født på andre tidspunkter end der, hvor de traditionelt hører hjemme i Ogham-alfabetet).

Tjørn ville sådan set fødes på Sct. Josefs dag: Hvis 19.3. ikke falder på en mandag, fejres den i Columbia på den efterfølgende mandag. Den 22.3. er også World Water Day. Og det er 3 dage efter forårsjævndøgn/ Alban Eiler 20.3 – Balance mellem lys og mørke. ”The Flaming Door”, som er det keltiske udtryk for Døren af Lys hvorigennem man træder i den form for indvielse hvor man bliver født på ny, bliver ”Twice Born”.

Højsangen 8:7: ”Mange vande kan ikke slukke kærligheden, strømme ej skylle den bort. Gav nogen alt gods i sit hus for kærlighed, hvem ville agte ham ringe?” Den Brændende Tornebusk. Josef af Arimatæa, som sejler fra Det Hellige Land til Wearyall Hill i Glastonbury, England og planter sin stav i jorden. Den stav, der ifølge legenden slår rod og bliver til Den Hellige Tjørn, hvis efterkommere vokser den dag i dag i Glastonbury.

Det så ud til Tjørn ville fødes præcis kl. 11, det sagde Hun i hvert fald dagen i forvejen, og selvom jeg tog den tid det tog, ja så sad jeg foran Tjørn kl. 11 prc. Jeg var cyklet til Nimdrup Bæk, som udløber i Bryrup Langsø. Der ved bækken er en Tjørn, som altid har haft en særlig plads i mit hjerte. Allerede på lang afstand udstrålede Tjørn så stærk en kærlighed, ro og glæde i et evigt glitrende lys af alle former, der skiftede med en hastighed hurtigere end lyset. Jeg så med Tjørns øjne kærligheden til at levende, Tjørn, som forener alle modsætninger i alle disse farver, hvorved en forløsning opstår i stor glæde og frihed.

Og således skulle jeg placere skålen med vand fra Sølverkilde i Tjørns hjerte, inde mellem Hendes stammer.

Tjørn forsatte hastigt med at tale, for Hendes energi var meget hurtig:

”Oh, menneskenes vej til forløsning går gennem lidelse, for kun således kan deres hjerter åbnes, så de kan se, at alt mødes i kærlighed. Menneskene har ikke træers, planters og dyrs visdom, menneskene skal lære blot at være… uden bagtanker, uden ønske om at tage mere end de har brug for.”

”Hvem er du, at du kritiserer andres forskelligheder, hvem er du, at du kan gøre dig til dommer over andre uden at kende dem. En uudslukkelig ikke-dømmende kærlighed vil vise dig vejen: Matthæus 7,3: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?”

Kærligheden fylder nu mit hjerte, så det vokser med en næsten ubærlig styrke, og Jesus viser sig inde i Tjørn med tornekrone om hovedet.

Tjørn valgte at blive født på World Water Day ved siden af Nimdrup Bæk og Tjørn tilføjer: ”Om blot vi forstod at dele ud af alt det vand vi havde til hele menneskeheden”. Esajas 12:3 ”I skal øse vand med glæde af frelsens kilder.”

”Forløsning er frihed; For tusinder af år siden viste jeg jer, hvorledes I kunne være fri af afhængighed til nogen eller noget; Begynd med at elske jer selv, thi da kan I elske alt omkring jer. Når alt omkring jer er kærlighed, hvorledes kan I da nogensinde være alene?”

Kærligheden bliver større og større, omslutter hele jorden, hele universet, alle levende væsner. Jeg sidder med ryggen til bækkens udløb, og vandet fra bækken strømmer imod mig og ind i mit hjerte.

”Du vil aldrig behøve forsvare dig, når du kender din ret. Se på hvorledes Jesus lod sig korsfæste og forstå. Det er alt”.

TAK, Tjørn. JEG ELSKER DIG.

 

 

Tjørn hører til Roesacea: Rosen-familien. De hvide blomster er giftige, men de efterfølgende modne røde blomsterbær, som kommer frem fra maj til juni samt bladene er spiselige og kan spises ad libitum. Tjørn er kendt for at bedre hjertefunktionen. Den kan bidrage til en normal tilførsel af ilt i blodet og give en mere almindelig blodcirkulation. Tjørn kan give beskyttelse til andre mere sårbare planter.